Salmer til at berolige: Se 7 salmer til at berolige sjælen og hjertet!

  • Del Dette
Jennifer Sherman

Kender du salmer til at berolige sjælen og hjertet?

I hverdagens travlhed, midt i arbejdsmøder, stressede situationer eller andre afvigelser er det altid vigtigt at tage tid ud af dagen til at øge din forbindelse med det guddommelige.

Gennem nogle bønner er det muligt at opnå den så ønskede åndelige ophøjelse og naturligvis også at finde fred og trøst for sjæl og hjerte. Salmerne er kraftfulde bønner, som er i stand til at opnå denne indre harmoni for dem, der beder dem.

Nedenfor finder du 7 forskellige salmer, som du kan bede på forskellige tidspunkter af dagen. Følg dem med opmærksomhed og tro.

Salme 22

Salme 22 anses for at være en af Davids mest dybtgående bønner, fordi han indleder sin bøn med en stor klagesang, hvilket næsten gør det muligt for lytteren at føle psalmistens indre sorg.

I slutningen af salmen viser David, hvordan Herren har frelst ham, idet han nævner episoderne omkring Jesu Kristi korsfæstelse og opstandelse. Denne bøn bruges stadig meget ofte til at genoprette harmoni i familieforhold.

Indikationer og betydning

Allerede fra de første ord i Salme 22 kan man fornemme den angst, der er til stede hos David, for han beklager sin afsked med Gud. David gentager de samme ord, som Jesus Kristus sagde på korset, hvilket gør hans følelse af nød og fortvivlelse endnu større.

Midt i så megen lidelse bekender David sin tro på den samme Gud, som hans forældre engang lovpriste ham. Salmisten minder også om, at han var trofast over for hans tidligere generationer, og at han er sikker på, at Gud fortsat vil være trofast over for hans efterfølgende generationer.

På grund af disse minder om familien i denne bøn bruges Salme 22 ofte til dem, der søger fred og trøst i familieforhold. Så hvis du har oplevet problemer i dit hjem, så vend dig til denne salme med tro. I slutningen af bønnen viser David, hvordan han er blevet frelst af Gud, og han lover at evangelisere på hans vegne.

Bøn

"Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig, hvorfor er du langt fra at hjælpe mig og fra mit råb?" "Min Gud, jeg råber om dagen, men du hører mig ikke, om natten, men jeg finder ingen ro.

Men du er hellig, du troner på Israels Højhed; vore Fædre stolede på dig, de stolede på dig, og du frelste dem, de råbte til dig og blev frelst, de stolede på dig og blev ikke til Skamme; men jeg er en Orm og ikke et Menneske, en Skændsel blandt Mennesker og foragtet af Folket.

Alle, der ser mig, håner mig, spytter deres Læber ud og vifter med Hovedet og siger: "Han har stolet på HERREN, lad ham frelse ham, lad ham frelse ham, thi han har glæde af ham." Men du er den, der fødte mig ud af Moders Liv, du bevarede mig, mens jeg endnu var i min Moders Liv. I dine Arme blev jeg kastet fra Moders Liv, du er min Gud fra min Moders Liv.

Vær ikke langt fra mig, thi Nøden er nær, og der er ingen, som kan hjælpe mig. Mange Tyre omringer mig, stærke Tyre fra Basan omringer mig, de åbner deres Mund mod mig som en brølende og skrigende Løve. Jeg er udtømt som Vand, alle mine Ben er gået i stykker, mit Hjerte er som Voks, det er smeltet midt i mit Indre.

Min kraft er tørret ud som en potteskår, min tunge er kløvet til min gane; du har lagt mig i dødens støv; hunde omgiver mig, en samling af onde omgiver mig, de har gennemboret mine hænder og fødder; jeg kan tælle alle mine knogler, de ser på mig og stirrer på mig.

De deler mine Klæder blandt dem og kaster Lod om min Kappe; men du, HERRE, vær ikke langt fra mig, vær stærk, skynd dig at hjælpe mig, red mig fra Sværdet, mit Liv fra Hundens Magt, frels mig fra Løvens Mund, frels mig fra Vildoksehornets Horn.

Så vil jeg forkynde dit Navn for mine Brødre, jeg vil prise dig midt i Menigheden; I, som frygter HERREN, priser ham, alle Jakobs Sønner, lovpris ham, alle Israels Sæd, frygt ham; thi han har ikke foragtet eller foragtet den trængtes Trængsler og skjult sit Åsyn for ham, men han hørte ham, når han råbte.

Jeg skal prise dig i den store forsamling, jeg vil betale mine løfter for dem, der frygter ham; de sagtmodige skal spise og blive mætte, de skal prise HERREN, der søger ham; dit hjerte skal leve evigt; alle jordens ender skal mindes og vende sig til HERREN, og alle folkeslag skal tilbede for hans åsyn; thi HERREN er herre, han er konge over folkeslagene.

Alle jordens store skal spise og tilbede, og alle, der går ned i støvet, skal bøje sig for ham, også de, der ikke kan beholde livet. Efterkommere skal tjene ham, man skal tale om Herren til den kommende slægt, de skal komme og forkynde hans retfærdighed, de skal fortælle det kommende folk, hvad han har gjort."

Salme 23

Hver af de 150 bønner, som udgør Salmernes Bog, har sit eget tema, hvor den er rettet mod en bestemt situation. Hver af dem blev skrevet på et bestemt tidspunkt i det hebraiske folks historie. I tilfældet med Salme 23 blev den ud over at råbe til Gud også udviklet for at efterlade lærdom til folket. Se dens dybere betydning nedenfor og følg bønnen med tro og håb.

Indikationer og betydning

Salme 23 beder meget klart om, at de guddommelige kræfter skal holde de troende væk fra falske og ondskabsfulde mennesker. Denne bøn kan således bruges til dem, der søger et rent hjerte, der er fri for ondskab. Den bruges dog også ofte til dem, der skal ud på en rejse, og beder om beskyttelse, så de kan nå sikkert frem til deres endelige destination.

Et af de vigtigste budskaber i Salme 22 er, at den fortæller folk, at de skal have tillid til Gud og hans højeste magt i tilfælde af uenighed. Så når du tyer til denne bøn, så hav tro og tillid til, at alting vil ske, som det skal ske.

I slutningen af bønnen står der i det sidste vers, at hvis man følger den vej, som Gud har anvist, vil man være fuldstændig lykkelig og kun opleve glæde på sin rejse, så man bør aldrig afvige fra denne vej.

Bøn

"HERREN er min hyrde, mig skal intet fattes; han lader mig ligge på grønne enge, han fører mig ved de stille vande, han genopretter min sjæl, han leder mig på retfærdige stier for sit navns skyld; selv om jeg vandrer i dødsskyggens dal, frygter jeg intet ondt, thi du er med mig, din stav og din stok trøster mig.

Du dækker et bord for mig i mine fjenders nærvær, du salver mit hoved med olie, mit bæger flyder over; godhed og barmhjertighed skal følge mig alle mine leveår, og jeg skal bo i Herrens hus i lange dage."

Salme 26

Salme 26 er kendt for at være en klagebøn og en forløsningsbøn, og dens budskab gør det således klart, at den, der virkelig følger Gud, fortjener sin forløsning.

På denne måde begynder salmisten med at placere sig selv som et retfærdigt menneske med god samvittighed, der beder Herren om at afsige sin dom. Nedenfor følger fortolkningen af denne kraftfulde bøn.

Indikationer og betydning

Salme 26 er en synders ord, som er blevet tilgivet og nu lever i Guds kærlighed. David fortæller således Herren, at han har gjort alt for at undgå alt ondt i sit liv og stå fast i sin tro.

På denne måde er salmisten fuldt ud klar over, at han kun har været i stand til at holde sig på rette vej, fordi han forstår, at Gud har givet ham styrken til det. Under bønnen appellerer David til Herren om uskyld og viser læserne, hvordan Faderen har frelst ham og holdt ham på rette vej.

Denne bøn kan således bruges til dem, der omvender sig fra deres synder og søger forløsning og guddommelig hjælp til at fortsætte på lysets vej.

Bøn

"Døm mig, Herre, for jeg har vandret i min integritet, på Herren har jeg stolet uden vaklen.

Prøv mig, HERRE, prøv mig, undersøg mit hjerte og sind; thi din Miskundhed er for mine Øjne, og jeg vandrer i din Sandhed; jeg har ikke siddet sammen med falske, jeg har ikke holdt med dem, der er falske, og jeg vil ikke holde med dem, der er uærlige.

Jeg hader de ondes Forsamling, jeg vil ikke sidde sammen med de gudløse; jeg vasker mine Hænder i Uskyldighed, og derfor, HERRE, nærmer jeg mig dit Alter for at lade Lovsangen lyde og for at forkynde alle dine underfulde Gerninger; HERRE, jeg elsker dit Hus' Område, jeg elsker det Sted, hvor din Herlighed bor.

Saml ikke min sjæl til syndere og mit liv til blodige mænd, i hvis hænder der er ondskab, og hvis højre hånd er fuld af bestikkelse; men jeg vandrer i min integritet; forløs mig og forbarm dig over mig; min fod skal stå fast på jævn jord; i forsamlingen vil jeg velsigne Herren."

Salme 28

I Salme 28 fremsætter David dybe klagende ord, hvor han beder mod sine fjender og beder Gud om forbøn for at få ham til at hjælpe ham i tider med uenighed. Se nedenfor for alle fortolkninger af denne kraftfulde bøn og følg hele hans bøn.

Indikationer og betydning

Salme 28 viser et dybt budskab om troens kraft i lyset af guddommelig tavshed. David indleder denne bøn med at henvise til Gud som hans tilflugt og fæstning. Men salmisten viser, at han er bange for Faderens tavshed og frygter derfor, at Herren vil vende sig bort fra ham.

Davids trængsel opstår, fordi han har en følelse af manglende intimitet med Gud og derfor føler, at han ikke har hørt sine bønner. I løbet af salmen ændrer Davids tonefald sig, og han indser, at Herren faktisk har hørt hans bønner, og han er sikker på, at han ikke har stolet forgæves på dem.

David brugte Gud som sit skjold over for alt det onde, han kunne møde, og da han havde brug for det, fik han hjælp fra ham. Således fik salmisten styrket sin tro og ophøjede Gud endnu en gang.

Denne salme er et budskab til det øjeblik, hvor du måske tror, at Gud ikke har hørt dig, så når du henvender dig til ham i bøn, så hav tro og tillid til, at selv i prøvelser vil du blive hørt.

Bøn

"Jeg råber til dig, HERRE, min klippe, vær ikke tavs over for mig, for at jeg ikke ved at tie stille skal blive som dem, der styrter ned i afgrunden; hør mine bønners røst, når jeg råber til dig, når jeg løfter mine hænder op mod dit hellige tempel.

Slæb mig ikke sammen med de gudløse og dem, der bekræfter uretfærdigheden, som taler fred til deres næste, men som har ondskab i deres hjerte; giv dem efter deres gerninger og efter deres ondskabsfulde handlinger, giv dem efter hvad deres hænder har gjort, giv dem, hvad de fortjener.

Fordi de ikke tænker på HERRENs Gerninger, på hvad deres Hænder har gjort, vil han nedbryde dem og ikke opbygge dem. Lovet være HERREN, thi han har hørt mine bønners Røst.

HERREN er min styrke og mit skjold, mit hjerte har stolet på ham, og jeg har fået hjælp; derfor hopper mit hjerte op af glæde, og med min sang vil jeg prise ham. HERREN er sit folks styrke, han er sin salvedes frelse, han er sin salvedes borg; frels dit folk og velsign din arv, giv dem føde og oprejst dem til evig tid."

Salme 42

Salme 42 bærer de stærke ord fra en, der lider, men som selv i lyset af visse uoverensstemmelser fortsætter med at stole på Herren.

Ifølge eksperter skulle Salme 42 sandsynligvis udgøre en enkelt bøn sammen med Salme 43, men da det viste sig at være en for lang passage, blev den delt i to dele, så de troende kunne få en bedre oplevelse med lovsangen. Læs videre nedenfor.

Indikationer og betydning

I begyndelsen af Salme 42 viser salmisten en vis angst for snart at kunne møde Gud, og han går så vidt som til at spørge Faderen, hvor han er. Så kommer han i tanke om, at han en dag endelig vil kunne opleve Herrens nærvær, og i det øjeblik fyldes hans hjerte med håb.

I løbet af bønnen viser salmisten, at han har oplevet visse vanskeligheder og sorger i sit liv, men han holder fast i sin tro og har ikke mistet håbet, for han stoler på Guds evige godhed.

De sidste par passager i denne bøn er lidt forvirrende, for mens salmisten viser tillid til Gud, spørger han også, hvor Herren var, da hans fjender gjorde ham ondt.

Men til sidst i bønnen forstår salmisten, at selv midt i lidelserne kan han ikke gøre andet end at stole på Guds barmhjertighed. Denne salme er et budskab til dig, der har været igennem turbulens og har mistet troen. Bliv ved med at håbe og stole på, at Gud vil gøre det, der er bedst for dig.

Bøn

"Som hjorten higer efter vandbækkene, sådan higer min sjæl efter dig, Gud, min sjæl tørster efter Gud, efter den levende Gud; hvornår skal jeg komme ind og se Guds ansigt? Mine tårer har været min føde dag og nat; thi man siger til mig: "Hvor er din Gud?

Jeg udgyder min sjæl i mit indre, når jeg tænker på, hvordan jeg gik med mængden og førte dem i procession til Guds hus med jubelråb og lovsang, en mængde, der glædede sig. Hvorfor er du nedtrykt, min sjæl, og hvorfor er du bekymret i mit indre? Vent på Gud, for jeg skal endnu prise ham for den frelse, der er i hans nærhed.

Min Gud, min Sjæl er bøjet i mit Indre, thi jeg mindes dig fra Jordans Land, fra Hermon, fra Mizars Bjerg; Dybde kalder på Dybde ved dine Vandstormers Lyd, alle dine Bølger og Bølger er gået over mig; men HERREN beordrer sin Godhed om Dagen, og hans Sang er hos mig om Natten, en Bøn til mit Livs Gud.

Til Gud, min Klippe, siger jeg: "Hvorfor har du glemt mig, hvorfor går jeg i Sorg over Fjendens Undertrykkelse?" Som med et dødbringende Sår i mine Knogler skændes jeg af mine Modstandere, som siger til mig: "Hvor er din Gud?

Hvorfor er du nedtrykt, min sjæl, og hvorfor er du forfærdet i mit indre, håb på Gud, thi jeg skal endnu prise ham, han er min hjælp og min Gud."

Salme 77

Salme 77 bringer et klart budskab om smerte og lidelse, hvor salmisten appellerer til Gud, klager og beder om hjælp. Denne bøn bringer således en søgen efter Herren i øjeblikke af angst. Følg dens dybere fortolkning, og lær den stærke bøn i Salme 77 at kende.

Indikationer og betydning

Bønnen i Salme 77 bringer et øjeblik af fortvivlelse og trængsel frem hos salmisten, fordi han havde oplevet en virkelighed med lidelse, som stod i kontrast til alt det gode, han havde hørt om Gud.

Midt i så megen uro kunne salmisten ikke sove og tilbragte hele natten med at tænke over sin situation. Men han huskede, at det bedste han kunne gøre var at vende sig til Gud.

I et øjeblik af stor fortvivlelse spørger Asaf, om Gud har glemt ham, og spørger, om Faderen nogensinde vil være barmhjertig igen. I løbet af bønnen beslutter salmisten sig for at lægge smerten til side og flytte fokus til Faderens godhed og mirakler. Efter et øjeblik af tvivl vender Asaf således tilbage til Guds suverænitet.

På denne måde kan denne salme forstås som en advarsel til dem, der har været igennem vanskelige tider og derfor spekulerer på, om Gud er forsvundet og ikke længere er i stand til at høre dem. Hvis du tror på Faderen, tror du på, at han aldrig vil forlade dig, bliv ved med at spørge med håb, og på det rette tidspunkt vil du få svar.

Bøn

"Jeg råber til Gud om hjælp, jeg råber til Gud om at høre mig; når jeg er i nød, søger jeg Herren; om natten strækker jeg mine hænder ud uden ophør; min sjæl er utrøstelig! Jeg kommer dig i hu, Gud, og sukker; jeg begynder at meditere, og min ånd besvimer; du tillader mig ikke at lukke mine øjne; jeg er så urolig, at jeg ikke kan tale.

Jeg tænker på forgangne dage, på år, der er gået, om natten mindes jeg mine sange, mit hjerte tænker og min ånd spørger: "Vil Herren for altid forkaste os? Vil han nogensinde vise os sin gunst igen? Er hans kærlighed for evigt forsvundet? Er hans løfte ikke mere?

Har Gud glemt at være barmhjertig, har han i sin vrede holdt sin barmhjertighed tilbage? Så tænkte jeg: "Grunden til min sorg er, at den Højestes højre hånd ikke længere handler. Jeg vil huske Herrens gerninger, jeg vil huske dine gamle mirakler, jeg vil tænke på alle dine gerninger og alle dine bedrifter.

Hellig er dine veje, Gud, hvilken Gud er så stor som vor Gud? Du er den Gud, der gør undere, du viser din magt blandt folkeslagene; med din stærke arm har du forløst dit folk, Jakobs og Josefs efterkommere. Vandet har set dig, Gud, vandet har set dig, vandet har set dig og har vredet sig, selv dybet har skælvet.

Skyerne kastede regn ned, tordenen lød i himlen, dine pile blinkede i alle retninger. I hvirvelvinden lød din torden, dine lyn oplyste verden, jorden rystede og skælvede. Din vej gik gennem havet, din vej gennem de mægtige vande, og ingen så dine fodspor.

Du har ført dit folk som en flok ved Moses og Arons hånd."

Salme 83

Salme 88 viser nogle spørgsmål fra salmisten i forhold til tilstedeværelsen af og troen på den guddommelige magt. Det er som om den repræsenterer en bøn uden svar og dermed de lidelser, som denne følelse forårsager, fordi man ikke forstår Guds tid. Fortsæt med at læse opmærksomt, og find ud af, hvad der står i Salme 88. Se.

Indikationer og betydning

Salme 88 begynder med et sandt desperat råb om, at Herren skal høre salmistens bøn, da han ser sig selv på dødens rand.

Gennem hele bønnen kan man se, at salmisten befinder sig i et dybt mørke uden udsigt til at komme ud af bunden af hullet. Ud over at føle sig langt fra Gud føler han sig også fjernt fra alle dem, han elsker.

Salmisten bemærker, at hvis han dør, vil hans stemme aldrig mere blive hørt for at prise Faderen. I slutningen af bønnen gentager han sine klager uden at nå frem til en løsning. Han kan kun se den rædsel, der hjemsøger hans liv, og slutter med at sige, at hans venner har fjernet sig fra ham, og at han føler sig alene.

Der er øjeblikke i livet, hvor elskede måske endda flytter væk fra dig. For dem, der har tillid til Faderen, skal forstå, at visse tomrum kun kan udfyldes af Gud, og derfor må du ikke miste dit håb.

Denne salme kan stadig anvendes af mennesker, der er "på dødens rand", som salmisten selv udtrykker det, og som føler angst over det. Bed om forbøn med tro og tro dybt på, at alt vil ske på det rette tidspunkt.

Bøn

"Herre, Gud, som frelser mig, til dig råber jeg dag og nat, lad min bøn komme frem til dig, bøj dit øre til mit råb. Jeg har lidt så meget, at mit liv er på kanten af graven, jeg er blandt dem, der ryger ned i graven, jeg er som en mand, der ikke har mere kræfter.

Jeg er lagt ned med de døde, jeg er som de døde, der ligger i graven, og som du ikke længere husker, for du har taget dem ud af din hånd. Du har lagt mig i den dybeste grav, i dybsindets mørke. Din vrede er tung over mig, du har plaget mig med alle dine bølger. Du har drevet mine bedste venner bort fra mig, du har gjort mig til en skændsel for dem. Jeg er som en fange, der ikke kan flygte, mit syn er væk.svag af sorg.

Til dig, Herre, råber jeg hver dag, til dig løfter jeg mine hænder. Viser du de døde dine undere, står de døde op og priser dig? Forkynder man din kærlighed i graven og din trofasthed i dødens afgrund?

Er dine underfulde gerninger kendt i mørkets område, dine retfærdige gerninger i glemslens land? men jeg råber til dig, Herre, om hjælp, min bøn kommer til dig om morgenen.

Hvorfor, Herre, forkaster du mig og skjuler dit ansigt for mig? Siden jeg var dreng, har jeg lidt og gået tæt på døden; dine rædsler har drevet mig til fortvivlelse. Din vrede er faldet ned over mig; de rædsler, du forårsager, har ødelagt mig. De omgiver mig hele dagen som en syndflod; de omslutter mig helt og holdent. Du har taget mine venner og mine ledsagere fra mig; mørket er mit eneste selskab."

Hvordan kender du salmer, der lindrer og kan hjælpe dig i dit liv?

Bønner, bønner eller hvad du end vil kalde dem, tjener til at bringe dig tættere på det guddommelige og bringe trøst til din sjæl, dit hjerte og dit liv som helhed.

Der findes altså utallige salmer, og hver salme har et bestemt tema. Det er op til dig at finde den salme, der er tættest på det øjeblik, hvor du befinder dig i dit liv. Men husk, at du altid bør bede om Guds forbøn med tro og håb om, at han vil høre dig, og at du, når tiden er inde, vil finde svar på det, der bekymrer dig.

I løbet af denne artikel kan du også se, at salmisterne i nogle bønner til tider stiller spørgsmålstegn ved Gud og sætter hans kærlighed på prøve i forbindelse med visse vanskeligheder. Brug dette som en lærestreg, så du ikke gør det samme. Selv i turbulente tider kan du, hvis du har tillid til din Gud, stole på, at han forbereder det bedste for dig.

Som ekspert inden for drømme, spiritualitet og esoterisme er jeg dedikeret til at hjælpe andre med at finde meningen i deres drømme. Drømme er et stærkt værktøj til at forstå vores underbevidste sind og kan tilbyde værdifuld indsigt i vores daglige liv. Min egen rejse ind i drømmenes og spiritualitetens verden begyndte for over 20 år siden, og siden da har jeg studeret meget inden for disse områder. Jeg brænder for at dele min viden med andre og hjælpe dem med at skabe forbindelse til deres spirituelle jeg.