Virker yoga mod angst?

Yoga, der stammer fra sanskrit, betyder at forene og integrere væsenets lag. At integrere denne praksis i dagligdagen hjælper patienter med angst, der allerede er under medicinsk behandling, og folk, der føler sig ængstelige og ophidsede. At holde stillingerne i nogle få komplette åndedrætscyklusser har virkninger på krop og sind og sænker tankernes og hjerteslagets tempo.

Desuden går yogafilosofien ud over måtten og bidrager til en mere bevidst og afbalanceret livsstil. Selv i rutiner med lidt fritid kan praksis udføres med korte klasser, der prioriterer konstans for effektive resultater. I artiklen vil du forstå, hvordan yoga lindrer symptomerne på angst og samarbejder mere livskvalitet.

Fordele ved yoga til at stoppe angst

Yoga, et navn der på sanskrit betyder at forene, er en oplevelse, der integrerer alle lag af vores væsen. Baseret på søjler, der omfatter stillinger, vejrtrækning, bevidsthed om det nuværende øjeblik og overgivelse uden fordømmelse, giver denne praksis fordele, der rækker ud over den fysiske krop. Se mere nedenfor.

Regelmæssig praksis

Regelmæssig yogapraksis samt hyppig udøvelse af andre fysiske aktiviteter er udgangspunktet for, at de fysiske og følelsesmæssige fordele kan vise sig. Der er ingen regler for, hvor mange gange om ugen man skal praktisere, og heller ikke for hvor lang tid det tager. Hvis man vil dyrke yoga dagligt, skal man blot finde en måde, hvorpå man ikke overbelaster kroppen.

Derfor findes der forskellige typer yoga og forskellige klasser, som f.eks. dem, der tilbyder en genoprettende oplevelse. Desuden har stillingerne, alene eller samlet i klasser, en terapeutisk virkning på specifikke aspekter som f.eks. angst, depression, muskelsmerter, migræne, søvnløshed og andre.

Stressaflastende asanas

Hver asana, der gentages, træner specifikke muskler og kan også forbedre cirkulationen i nervesystemet, hvilket hjælper med at bekæmpe angst og stress.

Desuden virker asanas ved at harmonisere chakraerne og fjerne energiblokeringer, der er lagret i visse dele af kroppen. Således frigøres stagnation, og den enkelte oplever lettelse i dagligdagen, idet der opnås en balance, som er ret subtil. Foroverbøjning er meget velegnet til yogier, der ønsker at reducere angst, og de optræder i klasser med dette formål.

En af dem er den intense strækkende stilling, hvor yogien bøjer stammen fremad og når jorden, eller hvor han kan. Denne asana stimulerer blodcirkulationen i hovedet og fremmer afslapning, ligesom knibtangegrebet, der er lignende og udføres i siddende stilling. Stillingerne med buen og fisken fremmer åbning af brystet og afbalancerer følelserne. Den afsluttende afslapning er uundværlig.

For dem, der gerne vil udfordre sig selv i balancerende stillinger, kan halvmånen øve fokus og stilhed, idet et ben og en arm hænger, og brystet vender sig til siden. Tilbehør kan altid bruges til at lette øvelsen. Det er i opholdet, at transformationen sker, hvilket i praksis betyder at holde stillingerne i et par komplette åndedrætscyklusser.

Pranayamas til vejrtrækning

Pranayamas er teknikker, der involverer helt bevidst vejrtrækning. Navnet kommer fra sanskrit, og prana er den livsenergi, der er en del af universet og nærer kroppen ud over dens fysiske struktur. Pranayamas udføres normalt sammen med asanas, yogastillingerne, for at forbedre deres psykosomatiske og energimæssige resultater.

Der er pranayamaer for forskellige fysiske og følelsesmæssige reaktioner i hele øvelsen. Mens nogle stimulerer mere mental klarhed og rensning, fremkalder andre afslapning. I alle tilfælde er der en integration mellem den foreslåede stilling og kroppen som helhed i overensstemmelse med yogapraksis.

Meditation for at være i nuet

Meditation er et redskab, der går helt tilbage til oldtiden, og som altid har haft en stærk forbindelse med yogaen. Meditation er et middel til at skabe kontakt med den dybeste del af ens væsen, og dens princip om ikke-dom giver plads til at udføre meditationen på den måde, som den enkelte foretrækker.

Når man mediterer, fortsætter sindet med at tænke, og det er normalt, at der opstår udsving og tanker. Uanset hvilken form for praksis, der praktiseres, giver meditation afslapning og forbinder til det nuværende øjeblik, som er det eneste, der virkelig eksisterer, og hvor transformationer finder sted i alle områder af tilværelsen.

Yoga-filosofi for livet

Selv om yoga er den mest kendte del af Indiens ældgamle traditioner, er det blot en del af en filosofi, der har eksisteret i over fem tusinde år. Yoga forener krop, sind og ånd og udfordrer udøverne til at tage sine regler med sig ud over måtten og det daglige øjeblik med undervisning og stillinger.

Derfor er yogafilosofien taget til live i sin helhed, i den enkeltes forhold til sig selv og til andre. Yogafodens bud er opdelt i to grupper, dem af etisk karakter og dem af adfærdsmæssig karakter. Disse principper skyldes den fuldstændige integration, der foreslås i hver enkelt kropsholdning, pranayama, mudra og alt, hvad der involverer praksis.

Buddene er: ikke-vold, sandhed, stjæl ikke, begrænsning af fornøjelser, løsrivelse, renlighed, tilfredshed, disciplin, selvstudier og overgivelse. Ligesom yogafilosofien præsenteres i opdagelsen af udfordringer, de opnåede resultater og selve oplevelsen, kan det samme anvendes uden for måtten.

Bøn

Brugen af bønner er en del af yogapraksis, når det drejer sig om at tilbede de store mestre. Ligesom mantraer styrker bønnerne udøverens kontakt med den mest subtile del af sig selv og kontakten med det nuværende øjeblik. Yogapraksis er ikke knyttet til nogen religion, så den hverken udelukker eller adskiller sine udøvere.

Empati

Empati og yoga har meget med hinanden at gøre, da praksis har brug for yogiens empatiske side, for at integrationen mellem væsenets lag virkelig kan komme til udtryk, og derfor er det nødvendigt at se med empati på de fysiske og følelsesmæssige manifestationer før, under og efter praksis og byde sig selv velkommen, hvilket afspejles i princippet om ikke-fordømmelse, der er udbredt i de indiske traditioner.

Impermanens

En af søjlerne i yogapraksis er forståelsen af livets forgængelighed. I praksis svarer det til at slippe behovet for kontrol og acceptere situationer uden unødvendig stress.

Forståelse af ubestemthed betyder at se verden som noget, der er i konstant bevægelse og forandring. Universets flydende karakter skyldes den energi, der hele tiden cirkulerer og i hvert øjeblik er i stand til at skabe forskellige virkeligheder.

Omgiv dig med positivitet

Når yogien forbinder sig med det nuværende øjeblik, er han halvvejs til at forbinde sig med den positivitet, der findes i universet. For at gøre dette må han lade den universelle energi flyde gennem stillinger, vejrtrækning og brug af mantraer, som bidrager til større koncentration og overgivelse under timerne.

Identificering af angst

Kort sagt er angst kendetegnet ved, at den enkelte er bekymret for fremtiden. Derfor er lidelsen relateret til begivenheder, der endnu ikke er sket og måske ikke vil ske. Denne situation sker af og til for alle mennesker, især før afgørende og længe ventede øjeblikke. Lær, hvad der adskiller disse normale tilfælde fra noget mere alvorligt, og hvilke symptomer der er tale om.

Fysiske symptomer

Blandt de fysiske symptomer, der er mest almindelige hos dem, der lider af angst, er svimmelhed, svimmelhed, tør mund, hjertebanken, brystsmerter, åndenød og rysten.

Desuden er der patienter, der oplever muskelspændinger, kvalme og får migræneanfald. Kold sved, følelsesløse arme og endda søvnløshed kan forekomme, og ikke alle symptomer behøver altid at forekomme.

Psykologiske symptomer

Følelsesmæssigt er angstsymptomer foruroligende og kompromitterer kroppens helbred på en generel måde. Dette sker, fordi psykologiske manifestationer har en effekt på den fysiske krop og påvirker patientens livskvalitet og velvære. De vigtigste psykologiske symptomer på sygdommen begynder med overdreven bekymring for fremtiden eller specifikke situationer.

Manglende koncentration, konstant nervøsitet, følelsen af, at der vil ske noget slemt, frygt for at miste kontrollen og depersonalisering er også almindelige. Personen kan også være mere irritabel og ophidset.

Angst og søvnløshed

Angstlidelser kan ofte være forbundet med episoder af søvnløshed. Det er ikke ualmindeligt, at det ene problem udløser det andet, da angstanfald kan forringe søvnkvaliteten.

På samme måde kan den person, der ikke kan sove, blive angst på grund af vanskelighederne med at hvile sig, hvilket forårsager endnu mere søvnløshed og forværrer symptomerne på angst og skader helbredet som helhed.

Angst og depression

Det er meget almindeligt, at patienter, der behandles for angst, også har en depression, og det modsatte er tilfældet. Dette skyldes bl.a. ubalancer af miljømæssig oprindelse, genetik, traumatiske begivenheder og meget stressende situationer. Derfor findes der diagnoser med symptomer på begge lidelser uden en entydig klassifikation i henhold til den internationale kodeks for sygdomme.

I begge tilfælde er det vigtigt med professionel opfølgning for at overvåge symptomernes udvikling og sikre en bedre livskvalitet. Komplementære terapier er i stigende grad blevet anvendt for at give patienten mere velvære og lethed.

Hvad skal man gøre i en angstkrise?

Når sindet forstår, at det står over for en trussel eller farlig situation, udvikler det et behov for et overdrevent alarminstinkt. Hvis du eller en du kender viser symptomer som hjertebanken, åndenød, åndenød, følelse af kvælning og uvirkelighed, frygt for at miste kontrollen og kuldegysninger, er der f.eks. tale om en krise.

Det er nødvendigt at aflede den ængstelige persons opmærksomhed, hvilket kan gøres ved at fokusere på vejrtrækningen. På den måde begynder kroppen at falde til ro med langsommere åndedrætsstrøm og iltning af nervesystemet. Afspænding af musklerne er også en løsning, ligesom guidede meditationer og opgaver, der tilbyder en distraktion fra angstkrisen.

At indføre en yogarutine er et alternativ til at minimere krisesymptomerne og få mere livskvalitet på mellemlang og lang sigt. I tilfælde af alvorlig angst er det nødvendigt at søge en specialiseret fagperson for at starte behandlingen.

Åndedræt mod angst

Åndedrættet er ansvarlig for opbygningen af mentale mønstre, så for at afbalancere sindet i en tilstand af angst gør den rigtige vejrtrækning hele forskellen. Ved at justere vejrtrækningen iltes nervesystemet, hjerterytmen afbalanceres, og hormoner som kortisol afbalanceres i blodet. Få mere at vide nedenfor.

Kapal Bhati Pranayama

Kapal Bhati Pranayama er en type vejrtrækning, der er velegnet til at bekæmpe angst, da den bringer mere ilt til hjernen. For at udføre den skal du blot inhalere langsomt og dybt og bringe navlen fremad, og derefter udånde hurtigt og kraftigt. Gentag et par cyklusser af denne pranayama, og den kan udføres tidligt på dagen for at opnå de bedste resultater.

Bhastrika Pranayama

Bhastrika er en vejrtrækning, der skal udføres med hurtige og intense ind- og udåndinger i et hurtigt tempo. Mavekontraktion er en vigtig detalje, og denne pranayama virker ved at frigøre de energiblokeringer, der findes i individet, samt ilte blodet. Udøvelse af denne pranayama hjælper mennesker med angst til at få mere livskvalitet.

Bhramari Pranayama

For hurtigt at lindre spændinger anbefales Bhramari Pranayama. Teknikken indebærer, at man trækker vejret dybt ind og ud, mens man trykker på brusk mellem kinderne og ørerne, hvilket skaber en lyd, der ligner lyden af en bi. Dette åndedræt sænker også blodtrykket og migræne, hvilket giver store fordele mod angst.

Mudras mod angst

Sammen med asanas er mudras bevægelser, der forbinder væsenet med hjernemønstre og skaber balance mellem elementernes energi. Dette skyldes konstruktionen af symboler med fingre og håndflader, der skaber kanaler med fuld integration mellem krop, sind og ånd. Se det:

Agni Shakti Mudra

Agni Shalti Mudra balancerer, stimulerer eller vedligeholder ildenergien i organismen. Den praktiseres oftest under meditationer, og for at udføre den er det blot nødvendigt at forene tommelfingrene i en vandret linje og holde de andre fingre foldet. For dem, der allerede har elementet på et højt niveau, kræver denne mudra forsigtighed.

Gyan Mudra / Chin Mudra

Gyan eller Chin Mudra kan inkorporeres i nogle asanas eller udføres under siddende meditationer. Det er nok at forbinde tommelfingeren med pegefingeren og holde de andre fingre samlet og lige. Denne mudra stimulerer prana-cirkulationen i organismen, hjælper koncentrationen og afbalancerer den indre energi i væsenet.

Kalesvara Mudra

Kalesvara mudra er forbundet med den kontrol man kan udøve over kroppen for at berolige den, i ærbødighed for tidens værdsættelse. Bevægelsen består af at samle de midterste fingre og tommelfingrene i det første led og holde de andre bøjet. Tommelfingeren skal pege mod brystet og albuerne til siderne.

Uttarabodhi Mudra

Uttarabodhi Mudra er en fantastisk allieret til at berolige ophidsede sind og overbelastede opgaver, ud over at berolige nerverne. Anvendelsen er inspirerende og giver kraft til væsenet fra foreningen af pegefingrene, der peger mod loftet, og tommelfingrene, der peger mod brystet. De andre fingre forbliver sammenflettede.

Hvornår skal man dyrke yoga mod angst?

Udøvelse af yoga med specifikke formål, f.eks. behandling af ubalancer af fysisk eller følelsesmæssig oprindelse, kan udføres efter behov. Hvis den enkelte har symptomer og deltager i et kursus, vil kroppen og sindet mærke virkningerne, uanset om vedkommende er yogi eller ej. I tilfælde af sundhedsproblemer er det imidlertid afgørende at være konstant for at bevare resultaterne.

Når det drejer sig om angst, er der stillinger, der hjælper mental balance og afslapning. Derudover er brugen af pranayamaer også indiceret, samt vejrtrækning med en langsommere udånding, som stimulerer det parasympatiske system.

Brugen af komplementære behandlinger og en mere integreret og komplet oplevelse er en forskel for dem, der ønsker at ændre deres liv, selv med mindre fritid.